De 20 vigtigste vindruer – fra Chardonnay til Nebbiolo

Vinens verden kan ved første øjekast virke som en jungle af druenavne, distrikter, appellationer og franske ord, man helst skal udtale med overbevisning. Men begynder man med vindruerne, bliver det hele betydeligt lettere. For druen er et af de bedste pejlemærker, når du skal forstå, hvilken vin du har i glasset. Chardonnay og Sauvignon Blanc kan begge give fremragende hvidvin, men de smager sjældent ens. Det samme gælder Pinot Noir, Cabernet Sauvignon og Nebbiolo, selv om alle tre kan stå bag nogle af verdens største rødvine. Der findes tusindvis af druesorter, som anvendes til vinproduktion, men en forholdsvis lille gruppe dominerer den internationale vinverden. WSET fremhæver tilsvarende en række internationale og regionalt betydningsfulde sorter som fundamentet for forståelsen af verdens vigtigste vine. Her får du Vinnu.dk’s guide til 20 af de vigtigste vindruer – hvad de smager af, hvor de kommer fra, og hvilke vine du skal kigge efter.

1. Chardonnay – verdens store hvide kamæleon

Hvis én hvidvinsdrue skal have titlen som verdensstjerne, er Chardonnay et oplagt bud. Chardonnay har sin historiske højborg i Bourgogne, hvor den står bag alt fra knivskarp Chablis til nogle af de mest eftertragtede hvide vine fra Meursault, Puligny-Montrachet og Chassagne-Montrachet. Den spiller samtidig en hovedrolle i Champagne og dyrkes med stor succes i blandt andet Californien, Australien, Chile, Sydafrika og New Zealand. Det fascinerende ved Chardonnay er, at den ikke råber særlig højt om sin egen identitet. Den er fantastisk til at formidle klima, jordbund og vinmagerens arbejde. I kølige områder finder du ofte citrus, grønne æbler, mineralitet og høj friskhed. I varmere klimaer bevæger frugten sig mod fersken, melon og tropiske frugter. Kommer egetræ, malolaktisk gæring og lagring på bærmen ind i billedet, kan Chardonnay udvikle noter af smør, nødder, vanilje, toast og brioche. Kort sagt: Siger nogen, at de ikke kan lide Chardonnay, har de sandsynligvis bare ikke mødt den rigtige endnu. Prøv Chardonnay til: skaldyr, grillet fisk, kylling, cremede pastaretter og faste oste.

2. Sauvignon Blanc – friskhed med udråbstegn

Sauvignon Blanc er Chardonnayens mere højtråbende kusine. Her får man ofte masser af aroma: citrus, stikkelsbær, grønne urter, hyldeblomst, passionsfrugt og undertiden en markant mineralsk karakter. I Loire finder vi klassiske områder som Sancerre og Pouilly-Fumé, mens Bordeaux bruger Sauvignon Blanc både alene og i blends, typisk sammen med Sémillon. New Zealand – og især Marlborough – har samtidig gjort en mere eksplosiv og frugtdrevet Sauvignon Blanc-stil verdensberømt. Det er en drue for dig, der vil have friskhed, syre og masser af personlighed. Prøv Sauvignon Blanc til: gedeost, skaldyr, grønne salater, sushi og lette fiskeretter.

3. Riesling – kongen af syre og finesse

Riesling er en af vinverdenens mest karakterfulde hvide druer. Den forbindes især med Tyskland, men producerer også fremragende vin i Alsace, Østrig og flere oversøiske vinregioner. Riesling har typisk en markant syre og kan dufte af lime, citron, grønne æbler, fersken og blomster. Med alder kan de klassiske petroleumslignende aromaer udvikle sig. En af Rieslings største styrker er dens enorme spændvidde. Den kan være knastør, let og elegant – men også sød, koncentreret og ekstremt lagringsværdig. Det er lidt af en schweizerkniv ved middagsbordet. Prøv Riesling til: asiatiske retter, sushi, svinekød, fisk, skaldyr og krydret mad.

4. Pinot Gris / Pinot Grigio – én drue, to personligheder

Pinot Gris og Pinot Grigio er samme druesort, men navnene forbindes ofte med forskellige vinstile. Italiensk Pinot Grigio er typisk frisk, tør, ukompliceret og præget af citrus, pære og æble. I Alsace finder vi ofte Pinot Gris i en fyldigere, mere krydret og koncentreret udgave med moden gul frugt og større tekstur. Det er et glimrende eksempel på, hvor stor betydning oprindelse og vinifikation har. Prøv Pinot Grigio til: antipasti, skaldyr, salater og lette pastaretter.

5. Chenin Blanc – den undervurderede mester

Chenin Blanc fortjener langt mere opmærksomhed, end den får. Druens klassiske hjem er Loire, hvor den blandt andet står bag vinene fra Vouvray og Savennières. Sydafrika har også gjort Chenin Blanc til en vigtig del af landets vinidentitet. Chenin har naturligt høj syre og kan fremstilles i næsten alle tænkelige stilarter: tør, sød, mousserende, frisk og ungdommelig eller kompleks og langtidsholdbar. Typiske aromaer spænder fra æble og pære til kvæde, honning og blomster. Prøv Chenin Blanc til: fisk, lyst kød, gedeost og krydrede retter.

6. Albariño – Atlanterhavets friske darling

Albariño har sin stærkeste position i Galicien i det nordvestlige Spanien – især i Rías Baixas. Her giver det kølige, maritime klima vine med flot syre og aromaer af citrus, fersken, blomster og stenfrugt, ofte med en næsten salt fornemmelse i afslutningen. Det er vin, der nærmest selv bestiller et fad skaldyr. Prøv Albariño til: østers, rejer, muslinger, ceviche og grillet fisk.

7. Grüner Veltliner – Østrigs signaturdrue

Grüner Veltliner er Østrigs store hvide specialitet. Den kan levere alt fra lette, sprøde hverdagsvine til seriøse, komplekse og lagringsværdige vine. Du finder ofte citrus, grønne æbler, urter og den karakteristiske pebrede tone, som mange forbinder med Grüner Veltliner. De bedste udgaver kombinerer moden frugt med frisk syre og en imponerende mineralitet. Prøv Grüner Veltliner til: schnitzel, grøntsager, fisk, asiatisk mad og retter med urter.

8. Gewürztraminer – parfume i vinglasset

Gewürztraminer er ikke ligefrem den generte type. Her vælter aromaerne ofte op af glasset: litchi, roser, eksotiske krydderier og tropisk frugt. Alsace er druens klassiske højborg, og vinene kan spænde fra relativt tørre til meget søde. Syren er normalt mindre markant end hos eksempelvis Riesling, hvilket giver Gewürztraminer en bredere og mere fyldig mundfornemmelse. Prøv Gewürztraminer til: stærk asiatisk mad, foie gras og aromatiske oste.

De vigtigste blå vindruer

Hvor de hvide druer ofte defineres af syre, aroma og tekstur, kommer der en ekstra dimension til de blå druer: tannin. Det er blandt andet forholdet mellem tannin, syre, alkohol, frugt og fadlagring, der gør forskellen mellem silkeblød Pinot Noir og muskuløs Cabernet Sauvignon.

9. Cabernet Sauvignon – kongen af rødvin

Cabernet Sauvignon er en af verdens mest berømte blå druer og har historisk sit vigtigste europæiske hjem i Bordeaux. Her indgår den i blends med blandt andet Merlot og Cabernet Franc. I Napa Valley kan Cabernet Sauvignon derimod ofte spille hovedrollen alene. Druen har tykke skaller, betydelig tannin og god naturlig syre – egenskaber, som bidrager til dens formidable evne til at udvikle sig på flaske. Smagsmæssigt bevæger vi os ofte omkring solbær, brombær, cedertræ, tobak og krydderier. I køligere klima kan grønne urte- og peberfrugtnoter også optræde. Prøv Cabernet Sauvignon til: oksekød, steak, lam og modne faste oste.

10. Merlot – den bløde charmetrold

Hvis Cabernet Sauvignon er jakkesættet, er Merlot den bløde cashmere-trøje. Merlot er central i Bordeaux – særligt på højre bred omkring Saint-Émilion og Pomerol – men dyrkes over store dele af vinverdenen. Den giver typisk blødere tanniner og en rundere frugtprofil end Cabernet Sauvignon. Blomme, kirsebær, brombær, chokolade og krydderier er klassiske associationer. Merlot kan være både lettilgængelig og ekstremt seriøs. Nogle af verdens mest kostbare rødvine er bygget med Merlot som en afgørende komponent. Prøv Merlot til: oksekød, kalv, lam, pasta og simreretter.

11. Pinot Noir – elegance frem for muskler

Pinot Noir er en diva. Besværlig at dyrke, følsom over for klimaet – og i de rigtige hænder fuldstændig vidunderlig. Druens åndelige hjem er Bourgogne, men fremragende Pinot Noir produceres også i blandt andet Champagne, Oregon, Californien, Chile, New Zealand, Australien og Tyskland. Pinot Noir har relativt lyse skaller og giver ofte elegante vine med rød frugt som jordbær, hindbær og kirsebær. Med alder kan der udvikles komplekse noter af skovbund, svampe og krydderier. De største Pinot Noir-vine handler sjældent om rå power. De handler om finesse, transparens og længde. Prøv Pinot Noir til: and, kylling, svampe, kalv og grillet laks.

12. Syrah / Shiraz – peber, mørk frugt og power

Syrah og Shiraz er samme drue, men navnene signalerer ofte forskellige stilistiske traditioner. I Nordrhône – eksempelvis Hermitage, Côte-Rôtie og Crozes-Hermitage – kaldes den Syrah og giver ofte strukturerede vine med mørke bær, sort peber, viol og røgede toner. I Australien kaldes den typisk Shiraz, hvor især Barossa Valley er berømt for kraftigere, mere modne og generøse udgaver. Prøv Syrah/Shiraz til: lam, grill, oksekød og vildt.

13. Grenache / Garnacha – Middelhavets solbarn

Grenache – eller Garnacha i Spanien – elsker varme. Druen spiller en vigtig rolle i Sydrhône og det sydlige Frankrig samt i en lang række spanske områder. Den giver typisk generøs alkohol, modne røde bær, krydderier og relativt bløde tanniner. I blends fungerer Grenache fantastisk sammen med Syrah og Mourvèdre – den klassiske kombination, mange kender som GSM. Prøv Grenache til: lam, grillmad, tapas og middelhavskøkken.

14. Tempranillo – Spaniens store klassiker

Når samtalen falder på spansk rødvin, kommer man ikke uden om Tempranillo. Den er hjertet i mange af de klassiske vine fra Rioja og Ribera del Duero. WSET fremhæver Tempranillo som en hoveddrue både i det øvre Ebro-område og Duero-dalen. Smagen byder typisk på kirsebær, blomme og mørkere frugt. Fadlagring kan tilføre vanilje, kokos, tobak, læder og krydderier. Tempranillo kan både levere saftig hverdagsvin og rødvin med årtiers udviklingspotentiale. Prøv Tempranillo til: lam, tapas, charcuteri og grillet kød.

15. Sangiovese – essensen af Toscana

Hvis Toscana havde en nationaldrue, ville det være Sangiovese. Den er hovedpersonen i Chianti og Brunello di Montalcino og indgår desuden i en lang række andre toscanske vine. Sangiovese er kendt for sin markante syre og tydelige tanninstruktur. Smagen kredser ofte om surkirsebær, kirsebær, tørrede urter, krydderier og undertiden læder og tobak. Det er netop syren, der gør Sangiovese så fremragende til mad. Tomat og Sangiovese er omtrent lige så naturligt et par som pasta og parmesan. Prøv Sangiovese til: pasta med tomat, pizza, bistecca, vildt og modne oste.

16. Malbec – fra Frankrig til Argentina

Malbec har franske rødder, men det er Argentina, der har gjort druen til en international superstjerne. Især Mendoza er blevet synonym med fyldige Malbec-vine. Forvent mørk frugt, blommer, brombær, violer, krydderier og ofte en fyldig, blød og generøs struktur. Det er svært at forestille sig en bedre undskyldning for at tænde grillen. Prøv Malbec til: steak, barbecue, lam og kraftige kødretter.

17. Cabernet Franc – den elegante Bordeaux-drue

Cabernet Franc bliver undertiden overskygget af Cabernet Sauvignon, men det er synd. Druen spiller en vigtig rolle i Bordeaux og er samtidig en af de store blå druer i Loire, hvor den blandt andet forbindes med Chinon og Bourgueil. Cabernet Franc kan være elegant, frisk og aromatisk med røde bær, solbær, urter, violer og karakteristiske vegetale nuancer. Den har ofte mindre tannin og en lettere struktur end Cabernet Sauvignon. Prøv Cabernet Franc til: kalv, lam, charcuteri og svamperetter.

18. Barbera – Piemontes saftige side

Piemonte handler ikke kun om Nebbiolo. Barbera er en af regionens vigtigste druer og byder typisk på høj syre, masser af kirsebær og relativt moderate tanniner. Det gør vinene både saftige og fremragende til mad. De bedste eksempler kan samtidig have betydelig koncentration og kompleksitet. Prøv Barbera til: pizza, pasta, charcuteri og italienske simreretter.

19. Aglianico – Syditaliens mørke kraftværk

Aglianico hører hjemme i Syditalien og er især vigtig i Campania og Basilicata. Det er en drue med seriøs struktur: høj syre, kraftige tanniner og mørk frugt. De bedste vine kan udvikle sig fantastisk på flaske og får med alderen større kompleksitet med noter af læder, tobak, jord og krydderier. Aglianico er ikke nødvendigvis vinens svar på kærlighed ved første blik. Men giv den tid, og forholdet kan blive ganske alvorligt. Prøv Aglianico til: langtidsbraiseret kød, lam, vildt og kraftige oste.

20. Nebbiolo – kongen af Piemonte

Vi slutter med en af vinverdenens mest fascinerende druer: Nebbiolo. Nebbiolo er uløseligt forbundet med Piemonte og især Barolo og Barbaresco. Den er blandt de centrale druesorter, som definerer regionens vinidentitet. Det forunderlige ved Nebbiolo er kontrasten mellem udseende og smag. Farven kan være relativt lys og transparent, så man næsten forventer en let rødvin. Så tager man den første mundfuld og mødes af høj syre og markante tanniner. Duften kan være betagende kompleks med roser, kirsebær, hindbær, tørrede blomster, lakrids, urter og krydderier. Med alder kommer ofte mere tertiære noter som læder, trøffel og skovbund. De bedste Nebbiolo-vine kan udvikle sig over årtier. Prøv Nebbiolo til: trøffel, svampe, oksekød, vildt og langtidsbraiserede retter.