Gør ventetiden til jul lidt hyggeligere med Vinnu.dk’s egen adventskalender til vinelskeren.
Vi har håndplukket 4 forskellige flasker vin og pakket dem enkeltvis ind i brunt gavepapir med nummer 1–4 – én flaske til hver søndag i advent. Flaskerne er pakket helt ind, så du ikke på forhånd kan se, hvilken vin der gemmer sig bag papiret, før det er tid til at åbne den.
Men vi synes, at en god vin fortjener mere end bare at blive åbnet og drukket. Derfor følger der et kort med til hver flaske, hvor vi fortæller om vinen, dens smag, karakter og historien bag. På den måde bliver hver adventssøndag til en lille vinoplevelse, hvor du både kan smage og lære vinen bedre at kende.
Adventskalenderen indeholder 4 hele flasker vin – ingen små smagsprøver – og er perfekt til dig, der elsker at prøve nye vine. Den fungerer selvfølgelig også rigtig godt som en anderledes julegave til en vinelsker.