Amarone della Valpolicella – danskernes rødvinsfavorit?

Der findes rødvin, man drikker. Og så findes der rødvin, man glæder sig til. Amarone della Valpolicella hører for mange danskere til den sidste kategori.

Når der skal en ekstra god flaske på bordet til julemiddagen, en mørk vinteraften, en stor bøf eller som gave til én, der holder af vin, falder valget igen og igen på Amarone. Derfor vil vi hos Vinnu.dk godt tillade os at kalde Amarone for nr. 1 blandt danskernes rødvinsfavoritter.

Det skal dog siges med en vigtig nuance: Der findes ikke en enkel officiel dansk salgsstatistik, som dokumenterer, at Amarone bogstaveligt talt er den mest solgte type rødvin i Danmark. Men Amarone bliver bredt omtalt som en af danskernes helt store vinfavoritter og har opnået en ganske særlig position på det danske marked.

Så hvad er det egentlig, der gør Amarone så speciel?

Hemmeligheden begynder med tørrede druer

Amarone kommer fra Valpolicella i Veneto i det nordlige Italien, omkring Verona. Her arbejder producenterne blandt andet med de lokale druesorter Corvina, Corvinone og Rondinella.

Men Amarones særlige karakter handler ikke kun om druerne. Det handler mindst lige så meget om måden, de behandles på.

Efter høsten bliver udvalgte druer lagt til tørre i en proces, der kaldes appassimento. Druerne ligger typisk i særlige, ventilerede tørrerum – fruttai – i omkring 100-120 dage. Under tørringen fordamper en del af vandet fra druerne, og sukker, aromaer og andre bestanddele bliver koncentreret.

Resultatet er råmaterialet til en vin med en intensitet, som er svær at forveksle med almindelig Valpolicella.

Amarone er kraftig – men den er tør

Her opstår en af de klassiske misforståelser omkring Amarone.

Når man dufter til et glas Amarone, mødes man ofte af modne kirsebær, tørret frugt, krydderier og mørke, varme aromaer. Det kan næsten få vinen til at virke sød.

Men Amarone er en tør rødvin.

Efter tørringen bliver druerne vinificeret, og en langsom gæring omdanner størstedelen af sukkeret til alkohol. Derfor får Amarone typisk både stor fylde og relativt høj alkohol. Efterfølgende lagring – ofte på træ – er med til at udvikle vinens struktur og kompleksitet.

Det er netop kombinationen af moden frugt, kraft, varme, blødhed og tørhed, der gør Amarone så genkendelig.

Hvorfor elsker danskerne Amarone?

Det interessante ved Amarone er, at man ikke nødvendigvis behøver være vinekspert for at forstå den.

En god Amarone gør opmærksom på sig selv.

Duften er intens. Smagen er fyldig. Frugten er moden. Og der er ofte en blød, næsten fløjlsagtig fornemmelse i munden.

Det passer samtidig bemærkelsesværdigt godt til den måde, vi spiser og hygger os på i Danmark. Når efteråret kommer, stearinlysene bliver tændt, og maden bliver kraftigere, føles Amarone nærmest hjemmevant på et dansk middagsbord.

Og så har den én yderligere fordel:

Amarone føles som luksus uden nødvendigvis at kræve et vinkursus for at blive værdsat.

Man kan naturligvis fordybe sig i producenter, marker, årgange, druesammensætninger og lagring. Men man kan også bare åbne flasken, hælde vinen i et stort glas og nyde den.

Det er måske en del af forklaringen på dens enorme popularitet.

Hvad smager Amarone af?

Der findes naturligvis store forskelle fra producent til producent, men en klassisk Amarone kan blandt andet byde på noter af:

modne og tørrede kirsebær
blommer og mørke bær
tørret frugt
krydderier
chokolade og kaffe
tobak
balsamiske toner
vanilje og træ fra fadlagringen

Det officielle Valpolicella-konsortium beskriver Amarone som en fyldig og tør vin med blandt andet intens frugt, krydderier, kaffe, balsamiske toner og en markant personlighed.

Det er med andre ord sjældent en forsigtig vin.
Amarone vil gerne smages.

Amarone og mad – hvad skal man servere til?

Amarone er oplagt til kraftige retter.

Prøv den eksempelvis til oksekød, braiseret kød, vildt, simreretter eller modne oste. Det er også blandt de klassiske anbefalinger fra Consorzio Tutela Vini Valpolicella.

På det danske bord er det derfor heller ikke svært at forstå, hvorfor Amarone ofte bliver fundet frem til vinterens store middage.

Men man behøver faktisk ikke servere mad til.

En god Amarone kan sagtens være aftenens sidste glas – en vin, man sidder med efter middagen og nyder langsomt. I Italien omtales den mulighed ligefrem som en meditationsvin.

Amarone er ikke bare Amarone

Populariteten har også en bagside.

Når et vinnavn bliver så kendt som Amarone, kommer der naturligt mange flasker på markedet i meget forskellige pris- og kvalitetsniveauer.

Derfor bør man ikke kun kigge efter ordet Amarone på etiketten.

Producenten, årgangen, druernes kvalitet, tørringen, vinifikationen og lagringen har stor betydning for det endelige resultat.

De bedste Amarone-vine handler nemlig ikke bare om maksimal alkohol og sødmefuld frugt.

De handler om balance.

En stor Amarone skal have kraft, men også friskhed. Den skal have moden frugt, men ikke føles tung. Alkoholen skal være integreret, og der skal være struktur nok til, at vinen ikke bare bliver en eksplosion af tørret frugt.

Det er dér, Amarone går fra at være imponerende til virkelig interessant.

Amarone, Ripasso og Valpolicella – hvad er forskellen?

De tre navne bliver ofte blandet sammen.

En almindelig Valpolicella DOC fremstilles ved klassisk rødvinsproduktion og er generelt lettere, friskere og mere umiddelbar.

Valpolicella Ripasso får ekstra fylde ved at blive gæret igen sammen med rester fra produktionen af Amarone og/eller Recioto. Det giver mere alkohol, ekstrakt og struktur end almindelig Valpolicella.

Og så har vi Amarone della Valpolicella DOCG, hvor de tørrede druer og den lange produktion skaber den koncentrerede, kraftfulde stil, som har gjort navnet berømt.

Man kan lidt forenklet sige:

Valpolicella er den friske side af området. Ripasso er mellemvejen. Amarone er den store oplevelse.